En travl uge

Et lille øjeblik # 6

I den seneste tid er der sket en del i min omgangskreds, der har sat tankerne i gang hos mig.
En veninde har fået barn nr.1 en anden barn nr. 2, hvilket betyder at den står på barnedåb i juni.
En veninde har kastet sig ud på markedet igen og er begyndt at date.
En har fået godt gang i karrieren.

En date, en mand, barn og drømmen om den lykkelige familie.
Når min veninde fortæller om hendes dates længes jeg efter selv at komme på markedet, at finde en jeg kan dele min hverdag med – hvilket gerne resultere i at jeg opretter en datingprofil hvorefter jagten går i gang. Men efter en uge eller to, er det kun halvhjertet beskeder der bliver sendt, og jeg er enorm god til at miste interessen enormt hurtigt.
Når de alle får børn skriger æggestokkene på opmærksomhed og ønsket om børn bliver enormt. Og går vi 15 år tilbage og spørger mit yngre jeg, så ville jeg da også på nuværende tidspunkt have både familie og karriere på plads.

Familien - dog ikke de billeder jeg for 15 år siden forestillede mig, skullevære i rammerne i dag.

Familien – dog ikke de billeder jeg for 15 år siden forestillede mig, skullevære i rammerne i dag.

Men sådan ser min virkelighed ikke ud.
Drømmemanden er ikke fundet.
Jeg har ingen børn.
Og karrieren er ikke eksisterende.

I går stod den på total selvforkælelse sammen med en veninde.
Serie, lækker mad, godt selskab og ansigtsmasker. Og mens vi sad der med hver vores fine masker, grinede og hyggede, der opstod følelsen af total lykke. Lige der, i det øjeblik, var der intet i livet der manglede, intet der skulle ændres, tilværelsen var perfekt!

Og i jagten på det lykkelig liv, er det de øjeblikke der skal værdsættes!

Header

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En travl uge