Et nyt kapitel

…ens egen lykkes smed

At vi er vores egen lykkes smed, er en sætning jeg oftest har hørt i forbindelse med politik, men bare rolig. Dette indlæg har absolut ingenting med politik at gøre, ..nej intet.

Lige her og nu er der kun en virkelig vigtig ting i mit liv. Lykke!
Jeg befinder mig et sted i livet, hvor jeg ikke ved med sikkerhed hvad morgendagen bringer, om der går penge ind på kontoen den første, om drømmen er realistisk eller om jeg endnu ikke har fundet min skæbne.
Men det betyder intet, så længe jeg er lykkelig.
Og hvem bedre end mig selv, til at opnå denne følelse, denne tilstand. Og deraf må vi jo sande at det gamle ordsprog er sandt. Vi er vores egen lykkes smed!

Hvad er lykke for dig?

Hvad er lykke for dig?

Men hvad skal der så til, førend at vi er virkelig lykkelige??

For mig handler det om at beskæftige mig med noget jeg elsker, noget hvor rammerne er elastiske – design, skabelsen af tøj.
Dertil skal jeg være blandt mennesker der elsker og respektere mig for den jeg er. De der kan se forbi, jeg ville skrive fejlene, men jeg mener ikke vi har nogle fejl, vi er blot gjort af forskellige oplevelser.
En sund livsstil er endnu et punkt der er med til at skabe lykke for mig. Når jeg har det psykisk dårligt, tager jeg mig heller ikke af kroppen. Kroppen er vores hylster, der skal bære os gennem livet, hvilket i min mening betyder at det er en okay god ide at passe godt på den. Med det sagt, så har jeg ikke et behov for at leve af selleri og træne 7 gange om ugen, men blot et ønske om at have en sund krop og et sundt sind, hvilket vil gøre resten af livet muligt.
Drømme. At have drømme for fremtiden, at have et mål, noget at arbejde hen imod. Om det er drømmen om et nyt job, et hus eller et barn, så er drømmen med til at gøre mig lykkelig.

At være lykkelig er forskelligt for os alle. Vi søger lykken på forskellige måder, vi opnår lykke på forskellige måder og vi tolker lykke på forskellige måder. Men det betyder intet, når bare vi er lykkelige!

Hvad gør dig lykkelig? Hvad er lykke for dig?

Header

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et nyt kapitel