Besøg hos psykiateren

Kl 9.00 blev jeg mødt af psykiater Magnus Pedersen og budt indenfor til en snak. Jeg er meget overrasket over hvor let det var for mig at svare på hans spørgsmål. Jeg har som nævnt tidligere nogle ret solide murer bygget op omkring mig, og jeg frygtede derfor at det ville blive ret omsonst – især med tanke på at det videre forløb er bygget op om denne ene samtale. Dertil skal det siges at jeg aldrig, så vidt jeg mindes, har haft et stort behov for opmærksomhed. Jeg ved faktisk ikke noget værre end at være centrum for opmærksomheden, om det så bare er på grund af en fødselsdagssang. Med andre ord var det ret stort for mig, at snakke om mig i 40 minutter, hvor al fokus var på mig og mit liv.

Magnus mener at min depression er i opløsning og at medicin ikke er det rigtige for mig, på nuværende tidspunkt.  I løbet af de næste 4 uger skal der gerne ske en stor forbedring og jeg skal nærme mig noget der minder om normalen. Skulle dette mod forventning  ikke ske, har han foreslået en anden type medicin. Jeg skal blive ved med at skrive her, da det er fod terapi for mig at få sat ord på det hele. Dertil blev vi enige om at jeg skal have et par samtaler hos en psykolog så jeg får nogle nye værktøjer til fremtiden. Alt i alt en fantastisk oplevelse!

Efter besøget hos Magnus blev det tid til lidt selvforkælelse. Så her sidder jeg så og nyder min birkes og kaffe, mens jeg får sat ord på det hele.