De sociale medier

Mandag = en ny begyndelse

Jeg har engang, for flere år siden, læst at man aldrig skal påbegynde noget nyt en mandag eller den 1. i måneden. Psykologisk skulle det være lettere at falde fra igen på en af disse dage. Men hvad gør man så, starter en onsdag?? Jeg ved ikke om der er noget om det. Jeg har ikke tidligere tænkt over om min utallige håbløse forsøg har været startet en mandag eller på den første, men nu gør jeg forsøget igen.
Jeg er nået til et punkt hvor jeg har fået lysten tilbage til at træne. Bare fordi lysten eller savnet er der, er det altså ikke ensbetydende med at man kommer afsted, ja jeg siger bare det. Så for mig er det et stort skridt at kunne sige at jeg har gennemført en lille træning i dag. Grundet skavanker er ben, ryg og mave de vigtigste muskelgrupper for mig at træne, men selvfølgelig skal der være fokus på hele kroppen. Ellers kommer man jo til at ligne noget der løgn, haha. Da jeg efter endt træning, kort hilste på en af dem jeg ellers har danset Zumba sammen med, fik jeg helt lyst til en times Zumba. Men, på godt og ondt, var det en instruktør der er lige en tand for hård ved mine knæ, der underviste i dag. Hvilket nok var meget fornuftigt, for ud over at jeg langt om var på besøg hos fitnessdk, så har jeg investeret i et træningsprogram, som jeg kan lave herhjemme på en måtte. Og også her er det første dagen. Programmet hedder “Love yourself” og er skabt af Sophie Gray, bedre kendt som wayofgray. Hun kan følges på både Facebook og Instagram.Wayofgray video
Det jeg virkelig godt kan lide ved Sophie, er at hun er helt nede på jorden, og så snakker hun dig igennem alle øvelserne. Og så er hun med til lige at give det der skub en privat træner giver. Når dette indlæg er udgivet, skal skoene snøres og jeg skal have lavet den første træning. Er meget spændt!

Navn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sociale medier